Sådan anvender man skvalderkål i madlavningen

Sådan anvender man skvalderkål i madlavningen

Man kan fint spise rå blade som salat. Brug da kun helt spæde blade og bland gerne med en mere sprød salat som iceberg eller romaine.

Men skal skvalderkålen udgøre mere end krydderi eller skal man have udryddet ukrudtet fra haven, skal man spise langt større mængder og så skal det dampes. Skvalderkål kan erstatte dampet spinat og det skal tilberedes på samme måde, blot er skvalderkål lidt længere tid om at blive mørt.

Skvalderkål kan sauteres på panden: varm lidt olie, tilsæt hakket hvidløg eller løget af ramsløg, tilsæt skvalderkålblade og slut evt. af med en håndfuld hakket rød peber.

Lav fiskelasagne, hvor skvalderkål erstatter spinaten.

Flødestuvet spinat kan nemt blive til flødestuvet skvalderkål.

God fornøjelse – skvalderkålen er spiseklar derude netop nu.

skvalderkål i kurv