"Kongen af Danmark" eller jordbærsorbet med sødskærm

“Kongen af Danmark” eller jordbærsorbet med sødskærm

Dette er en virkelig elegant sorbet med en aroma, der minder en del om det berømte
bolsje, der efter sigende kurerede Christian 5.’s halsbetændelse. Jordbær og sødskærm smager herligt sammen.

Til 6 personer

  • 1,5 dl vand
  • 1,5 dl rørsukker
  • 500 g jordbær
  • 1 lille håndfuld friske sødskærmkapsler
  • 1 citron

Kog vand og sukker, til sukkeret er opløst. Lad det tykne lidt, inden gryden tages af varmen. Vend de skyllede bær i, og smag til med citronsaft. Afkøl massen, og blend den herefter. Lad puréen passere igennem en trådsi, så kernerne bliver siet fra, og hæld den i ismaskinen ca. ½ time før servering.