Marinerede brombær med valnødder

Marinerede brombær med valnødder

Tiden er inde til at plukke brombær og Naturens Køkken har en lækker opskrift på marinerede brombær med valnødder, som er en rigtig fin ledsager til ost.

  • 400 g brombær (friske el. frosne)
  • 1 dl vand
  • 200 g sukker
  • 1 stang vanilje
  • 1 dl hvid balsamico (el. hvidvinseddike)
  • 100 g valnødder

Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bring vand, sukker, vaniljekorn og -stang i kog, og lad det simre, til sukkeret er opløst. Afkøl lagen en smule, og tilsæt brombær, vineddike og valnødder. Lad det trække et par timer.

Serveres som tilbehør til indbagt brie. Marinerede brombær smager også glimrende til and og pate. De kan med held erstatte kirsebærsaucen til risalamande eller fromage.

 

Det er nu du skal købe NATURENS KØKKEN med masser af vilde opskrifter på pragtfuld efterårsmad. Køb den på SAXO.COM