Sådan laver du en lækker Ørredmousse og Ærtepuré med ramsløg

Sådan laver du en lækker Ørredmousse og Ærtepuré med ramsløg

En mousse med forårets milde og delikate smagsoplevelser fra asparges, ørred og stenbiderrogn med et touch af det stærke fra ramsløg. 

  • 250 g ørredfilet
  • 50 g stenbiderrogn
  • 2 spsk cremefraiche
  • 2 spsk ramsløg aioli eller mayonnaise (Naturens Køkken s. 16)
  • 10 kogte hvide asparges
  • et lille bundt dild
  • ½ ramsløgblad
  • 2 spsk ramsløg kapers el. kapers (Naturens Køkken s. 20)
  • revet citronskal
  • salt og peber

Mos ørredfileterne i en skål med en gaffel.
Rør mosen op med ramsløg aioli og cremefraiche.
Skær asparges i 2 cm stykker og bland dem med.
Hak et ½ ramsløgblad og dild, tilsæt sammen med ramsløgkapers.
Smag moussen til med salt, peber og revet citronskal. Pynt med stenbiderrogn.

 

Ærtepuré med ramsløg

  • 100 g ærter (frosne el. friske)
  • 2 dl fond (høns el. okse)
  • 2 spsk citronsaft
  • ½ ramsløgblad
  • 5 mynteblade
  • Salt og peber

Kog fonden op.
Blancher ærterne 2 min heri.
Fjern gryden fra varmen. Tag ærterne op med en hulske.
Blend dem med stavblenderen. Tilsæt lidt af fonden.
Blend til en puré. Smag til med citron, salt og peber.
Blend 5 mynteblade og ½ ramsløgblad i til sidst.

Ørredmousse_2