Tomatsalsa med muslinger og sødskærm

Tomatsalsa med muslinger og sødskærm

En nem muslingeret, som får et lækkert lakridsagtigt præg fra sødskærmen. 

Til 2 personer

Tomatsalsa med muslinger og sødskærm:

  • 500 g muslinger
  • 1 stort bundt sødskærm (både bladene og de friske kapsler)
  • 2 tomater
  • 1 rødløg
  • 1 citron
  • ½ chili
  • 1 fed hvidløg
  • 1 stor rød peber
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Muslingebouillon:

  • ½ l vand
  • ½ l hvidvin
  • 1 porre
  • 2 gulerødder
  • 1 persillerod
  • 3 skalotteløg
  • 1 håndfuld friske sødskærmkapsler

Muslingebouillon:

Rens, skyl, skræl og pil grøntsagerne. Hak dem i mindre stykker, og kog dem 10 min. i vand og hvidvin.

Rens og skyl muslingerne ad flere omgange i koldt vand. Kog dem i bouillonen ca. 5 min, og læg låg på gryden. Si muslingerne fra bouillonen (husk at kassere dem, der ikke har åbnet sig).

Tomatsalsa:

Rens og hak tomater, løg og rød peber. Skyl og hak sødskærmblade og -kapsler. Hak hvidløg og chili fint. Bland det hele i en skål med reven citronskal, citronsaft og olivenolie.

Tilsæt muslingerne til sidst, og anret salsaen i to dybe tallerkener, inden muslingebouillonen hældes over.

tomatsalsa med sødskærm og muslinger