Tranebær

Tranebær

Tranebær vokser på mager, åben og våd tørvebund såsom skovsumpe, våde enge og ikke mindst højmoser. Naturtyper, som fortrinsvis findes i Midtjylland langs den jyske højderyg, men også i Nord- og Sønderjylland og enkelte steder i Nordsjælland, kan man finde tranebær.

Tørvemosserne (bedre kendt som spagnum) er højmosernes vigtigste planter. De danner hvælvede tuer, og det er ofte her, man finder tranebærrene. Tranebærbusken har meget tynde grene, og dens lange blomsterstilke er så tynde, at de dårligt kan holde bærret oppe. Derfor lægger tranebærrene sig tilsyneladende godt til rette i tørvemosset, hvor de ligger og vokser sig store og modne.

Tranebær har et stort indhold af K- og især C-vitamin. Desuden indeholder tranebærer pektin, som opløses ved opvarmning og størkner ved afkøling. Skaller af citrusfrugter, stikkelsbær og umodne æbler indeholder også pektin, og laver man marmelade af disse frugter, kan man således undvære gelateringsmiddel. Tranebær indeholder også benzoesyrer, som har en konserverende effekt. Benzoesyrerne er også grunden til, at tranebær i folkemedicinen har været anvendt som middel mod blærebetændelse og andre betændelsestilstande.

Tranebær